Beregn dit kaloriebehov

Den anden dag faldt jeg over et meget relevant spørgsmål i en fitness og motivations gruppe på facebook.

Spørgsmålet er: Hvordan husker kroppen hvor mange kalorier den har fået i dag og hvor mange den får i morgen?
Spørgsmålet blev stillet for at finde ud af hvad folk gør i weekenden med hensyn til det man kalder cheatmeal eller cheatday.

  • Cheatmeal: Et Cheatmeal er et måltid man spiser uden for sin kostplan, et måltid hvor du ikke tæller kaloirer, men blot spiser lige det du har lyst til. Det kan være alt lige fra Sushi, bland selv slik, pizza eller buffet. Et cheat meal kan være en god metode at belønne sig selv for ugen der er gået, og for mange er det med til at hjælpe med at man kan spise sundt og holder styr på kalorierne de andre dage i ugen.
  • Cheatday: En Cheatday fungere på samme måde som et cheatmeal dog forgår dette over en hel dag. En dag hvor du må spise lige hvad DU har lyst til. En kæmpe belønningsfest, hvor der ingen regler og restriktioner er, en hel dag hvor DU bestemmer hvad du skal proppe i munden.

Men hvordan fungere det med cheat? Glemmer kroppen hvad den fik i går så vægt tabet ikke bliver påvirket? Eller snyder du dig selv?

Hvor meget energi har kroppen brug for?

En person har et BMR (Basal Metabolic Rate) som er vores basalstofskifte altså vores minimumsbehov i kalorier for at holde kroppen i live.
Når man begynder et vægttab hvor der er kalorietælling, kostplaner eller blot egen tro på at sådan her skal jeg spise så skal man være opmærksom på ikke at spise for lidt. Det vil sige at spise færre kalorier end dit BMR!

Hvis du indtager færre kalorier end dit BMR kan det have konsekvenser for dit helbred!

Symtomer på for lavt kalorie indtag.

  1. Du taber dig ikke.
  2. Træthed.
  3. Dårlig hukommelse.
  4. Dine ben er som gele.
  5. Du kan ikke præstere som du plejer.

Alle personer er unikke og man kan ikke sige med 100% sikkerhed hvad dit BMR er, men man kan lave en udregning og bruge det som retningslinje.

Vælg køn

Så mange kalorier forbrænder du pr. dag*:

*BMR baseret på Mifflin - St. Jeor-ligninger. Husk, at selv de bedste BMR-beregnere kun giver dig et skøn og er derfor kun vejledende.

Spis ALTID som minimum over dit BMR

Hvornår vil kroppen begynde at gemme på fedtet?

Som person er du unik og foruden dit BMR har du også noget der hedder et DEE (Daily Energy Expenditure)  som er vores ligevægtindtag, altså vores daglige behov i kalorier for at være vægtstabile. Det vil dermed også sige at hvis du ønsker et vægttab skal du ligge mellem dit DEE og BMR. Jo længere du ligger mod dit BMR jo hurtigere vil du tabe dig og modsat hvis du ligger længst mod dit DEE vil din vægt være stabil. Hvis du der imod spiser mere end dit DEE vil du tage på.

Hvordan finder kroppen ud af hvor mange kalorier du spiser i dag og hvor mange i morgen ?

Du kan faktisk sammenligne din krop med en bank. Hver dag indsættes dine BMR kalorier automatisk på din konto uden du skal arbejde eller gøre noget for dem (Du kan kalde dem din pensionsopsparing). Denne opsparing skal altid stå på din konto og du må ikke hæve dem før du bliver gammel (Dit BMR falder automatisk med aldren, så her må du tage lidt fra opsparingen). Hver dag får du også løn som går automatisk  ind på kontoen altså dit DEE, hvis du tjener mere end dit DEE  vil der komme + på kontoen og du vil dermed tage på. Jo større opsparing jo mere fedt/vægtforøgning.

Derfor handler det om at lave et personligt budget, hvor du enten holder din konto på det samme eller går lidt i minus og dermed taber dig over tid.

Vælg køn

Så mange kalorier skal du spise hver dag for at holde din vægt stabil*:

*DDE baseret på Harris Benedict-ligningen. Husk, at selv de bedste DDE-beregnere kun giver dig et skøn og er derfor kun vejledende.

Hvor meget skal der til for at tabe 1 kg eller tage 1 kg på ?

Kroppen er heldigvis meget taknemmelig men også på sin måde uretfærdig. For at forbrænde 1 kg fedt skal du ligge ca. 7.000 kalorie i underskud men faktisk ca. 9.000 kalorier i plus for at tage 1 kg fedt på. Dermed også sagt at uanset hvor overvægtig man er skal der lige meget til at tabe 1 kg fedt. Det kan virke uretfærdigt hvis man nu vejer 15 kg for meget og egentligt har en masse at tærre på, så burde man jo kunne spise mere end en der kun skal tabe sig 2 kg. Men sådan er menneske kroppen desværre ikke designet. Vores krop kan ikke tærre ekstra på det den har lagret (altså fedt) bare fordi nogle har mere end andre, der er vi altså bare meget ens.

Uanset hvor overvægtig man er skal der lige meget til at tabe 1 kg fedt

Når du nu har fundet dit BMR og dit DEE finder du også hurtigt ud af at du ikke bare lige sådan kan ligge i 7.000 kalorier i underskud hvis du ikke slavisk følger en langsigtet plan. Du kan på ingen måde snyde din krop til et hurtig vægttab, den skal ligge 7.000 kalorier i underskud!
Når man starter et vægttab oplever man ofte at man smider en masse kg de første uger. Det snyder, det er ikke fedt du taber! Vores krop består af en masse væske som den smider først.

For at ovenstående giver mening for dig, vil jeg her komme med en lille beregning.

Du ønsker at tabe dig 30 kg

Disse tal skal du bruge til beregningen
Du skal ligge 7.000 kalorier i underskud for at tabe 1 kg
Dit BMR : 1.429 kalorier og dit DEE : 1.858 kalorier
1.858 – 1.429 = 429 kalorier

hvor længe vil det tage mig at tabe 1 kg fedt ?

7.000/429 = 16 dage

Hvor længe skal jeg så bruge på at tabe de 30 kg ?

489,68 dage / 30 dage(1 måned) = 16 måneder

Det vil altså sige at en person som ønsker et større vægttab skal have tålmodighed og totalt ændre sin livsstil. Udregningen er lavet ud fra at man ligger på sit BMR som over tid vil være rigtigt hårdt, da man slavisk bliver nød til at følge en struktureret kostplan eller dyrke utroligt meget motion.
Det vil også sige at der IKKE er plads til Cheatmeal, eller Cheatdays som jeg har beskrevet her under.

Hvad skal du tænke over hvis dit mål er vægttab?

I realiteten findes der ikke en større fælde end cheatmeals og cheatdays. De fleste som benytter sig af den type belønninger er igang med et vægttab eller ønsker at få en bestemt krop, men det er ikke altid det værd.

Der findes mange skrøner om Cheatmeal/Cheatdays, det siges at kroppen ikke kan optage så mange kalorier på en gang, så alt man spiser denne dag har ikke indflydelse på dit samlede vægttab og kalorieindtag.
Alt du spiser tæller i det samlede kalorieregnskab og derfor vil et kalorie tungt cheatmeal eller en hel cheatday have indflydelse på dit vægtab. Du vil simpelthen blot skubbe dit vægttab, det kan være du indtager så mange kalorier på en Cheatday at du i 14 dage efter kommer til at ligge i kalorie overskud og dermed ikke taber dig.

Derfor anbefaler jeg altid at man spiser med fornuft alle ugens dage og med det mener jeg at INGEN fødevare er forbudte, men du skal spise med omtanke.

Sæt dig ind i hvad de forskellige fødevare indeholder af kalorier og erstat dine kostplans måltider med tilsvarende kalorier i andre fødevare. For når alt kommer til alt er en kalorie en kalorie uanset hvilken fødevare den kommer fra når vi snakker almindeligt vægttab.