Sådan stopper ⛔ du med at snacke under “LOCKDOWN” 🚧

Har du også byttet dine faste sunde rutiner ud med søde sager og masser af snacks gennem hele dagen, så er du bestemt ikke den eneste. Der er lockdown i Danmark uden sikkerhed for, hvornår vi reelt får en normal hverdag igen!

Det betyder også, at vores faste gode rutiner er langt væk, og vi er mange, som er kommet ind i en dårlig vane allerede. Men det er nu, vi skal tage os selv i nakken og holde fast i de gode rutiner, selv om vi arbejder hjemme, og har adgang til snacks dagen lang!

Jeg har samlet 4 af mine daglige rutiner, som du kan bruge i din hverdag og dermed undgå snacking!

#Rutine 1: Forbered dine måltider

Sørg for at have dine måltider gennem hele dagen klar i køleskabet så du ikke først skal til at tage stilling til hvad du skal have at spise når sulten er opstået.

Lav din madpakke som du plejer ,og sørg for at holde de pauser du er vant til, når er på din arbejdsplads.

#Rutine 2: Drik 2-3 liter væske om dagen

Husk at drik masser af væske gennem hele dagen og husk at the og kaffe også tæller med når du er vant til at drikke det. 

#Rutine 3: Gå en tur

Når du har fri, og du er i dit eget hjem så sørg for at komme ud og få noget luft, i stedet for at sætte dig direkte over i sofaen og falde hen.

Træthed forværre nemlig trangen til sukker, og jeg tror, at vi alle er smadret efter en lang arbejdsdag uanset om, det er på hjemmearbejdspladsen eller din normale arbejdsplads.

Men husk på, at hvis du bare kan overholde det i en uge, vil det være lettere fremover. Husk; det tager tid at ændre en vane!

#Rutine 4: Undgå fristelser 

Hvis du bare ikke kan modstå snacks gennem dagen, så må du se dig selv i øjnene og undlade at have fristelser i dit hjem!

Hvis du ikke vil smide dem ud så opbevar dine snacks et sted, hvor du skal gøre en indsats, for at få fingre i dem. Så de ikke er let tilgængelige.

Det er vigtigt at holde fast og gøre din hverdag så normal som overhovedet mulig, det handler bare lige om at omstrukturerer indtil vi igen åbner op for dejlige Danmark igen!